Sider

tirsdag den 15. januar 2013

RAMMEVÆVNING


Når man hører ordet vævning forbinder mange det med store skaftevæve, som det tager lang tids undervisning at lære at betjene og hvor selve vævningen også tager frygtelig lang tid, og det er jo sådan set rigtigt nok.
Rammevæven, som var meget udbredt og populær for årtier siden, er desværre kommet lidt i baggrunden, men er heldigvis ved at få sin renæssance.
På rammevæven kan man fx væve sit eget halstørklæde på få timer - også som ganske uøvet og vævningen kan udvikle sig sammen med øvelsen og udbygger man sin rammevæv med en kam mere, kan man væve med rigtig mange opsætninger.
Der er udgivet en lille bog om at væve med to kamme. Den kan du se her:
http://skytten-danmark.dk/product.asp?product=361

Begrænsningen i rammevævningen består naturligvis i dens vævebredde og i vævekammenes finhed. Nye vævekamme fremstilles typisk i træ og plastic og med finheder på 20/10, 30/10, 40/10 og 50/10. Tallene viser, hvor mange tråde der kan være på kammen pr. 10 cm.

En lille moderne rammevæv, der kan klappes sammen med trenden på, kan du se her:
http://skytten-danmark.dk/product.asp?product=1810
og her en lidt større mere traditionel og billigere rammevæv:
http://skytten-danmark.dk/product.asp?product=51
Køber man en ny rammevæv medfølger der typisk en vævekam, en ritte- og søllenål og en flad skytte. (her kom så lige nogle af de mange væveudtryk. Vi må håbe på, at vi senere får tid til at komme med en side med en lille ordbog).
Men dette er faktisk alt, hvad du behøver for at komme i gang med at væve på rammevæven og så naturligvis garn.

Hvis du kommer til at væve meget på din rammevæv og anvender meget garn i fed, vil det være en rigtig god hjælp at anskaffe sig en garnvinde, som ses her:
http://www.skytten-danmark.dk/product.asp?product=334
og et krydsnøgleapparat, som ses her:
http://www.skytten-danmark.dk/product.asp?product=336

Der er dansk litteratur om rammevævning, men det meste at det, der kan købes indeholder opskrifter og ikke så meget om at lære at væve på en rammevæv, men bibliotekrne har lidt ældre bøger herom. Du kan fx spørge efter Lærebog i rammevævning. Af Lis Schlüter.

Der findes vidst heller ikke film om at lære rammevævning på dansk på youtube men en del på engelsk, hvis du søger på: rigid heddle loom

Ashford har et par flip books om rammevævning, og man behøver ikke at være skrap til engelsk for at få noget ud af dem. Du kan se dem her:
http://www.ashford.co.nz/newsite/how-to-weave/book/3-how-to-weave-with-a-rigid-heddle-loom/2-weaving.html
og her:
http://www.ashford.co.nz/newsite/how-to-weave/book/5-how-to-weave-with-a-knitters-loom/2-weaving.html
Ashford har også fremstillet små videoer om rammevævning, bl.a. om direkte tredning, som er en enkel og hurtig måde at komme i gang med vævningen på. Den kan du se her:
http://www.ashford.co.nz/newsite/tutorials/video-tutorial-how-to-warp-a-rigid-heddle-loom
og der er flere af Ashfords videoer om rammevævning her:
http://www.ashford.co.nz/newsite/tutorials/weaving-video-tutorials

Du kan altså komme i gang med rammevævning uden at modtage personlig undervisning, hvis du ikke lige har tid og/eller lejlighed til det.





3 kommentarer:

  1. Jeg holder mere af rammevæven... meget mere enkel... men jeg søger én der har en vævebredde på mellem 160-200cm og det er ikke til at finde :( må vel selv bygge den så?

    SvarSlet
  2. Skytten er ikke bekendt med, at der skulle fabrikeres så brede rammevæve, og heller ikke vævekamme i den længde - og de er vist ikke så nemme selv at fabrikere, men det kan vel lade sig gøre.

    SvarSlet
  3. Den rammevæv fra Ashford Rigid Hetle er det den i sælger? På den kan man pga et hak intérêt sætte den fast på et spisebord når man væver. Kan se i har en med to vævekamme. Forstår ikke hvad man skal bruge to til

    SvarSlet